Hvorfor JEG & DU?

Hvorfor JEG & DU og ikke DU & JEG?
1. Jeg har selv erfaret, hvor vigtigt det er at sætte jeg før du. Specielt da jeg i forbindelse med stess var på vej imod et mavesår. En stress, som bundede i, jeg var meget optaget af, hvad andre tænkte om mig – og hvad jeg gjorde – og fik gjort. Det fik mig til hele tiden til at yde mere og mere – og mere end jeg havde godt af – eller hvad der passede for mig.
2. JEG & DU udtrykker også gensidighed. Som jeg-er er vi dybt afhængige af, at nogen vil være du-er for os. Uden du-er kan vi ikke finde ud af, hvem eller hvad, vi er. Det er i mødet med du-erne og deres reaktioner både verbalt og nonverbalt, at vi opdager, hvem og hvad vi er.
Samtidig med, jeg har brug for du-er, har du-erne brug for, jeg vil være du for dem.
Hvis jeg vedblivende skal kunne være et godt du for andre, kræver det, jeg til stadighed husker mig selv. Husker jeg selv skal lades op, modtage/have omsorg, modtage/have opmærksomhed og modtage kærlighed, sådan at jeg kan blive ved med at have noget at give af.
3. Den evne, der ser ud til at være mest udviklet, er evnen til at se udad – på du-et. Det fører ofte til optagethed af, hvad vi ønsker du-et skal og ikke skal. Det er kun du-et, der som et jeg kan vælge andre handlinger.
Der opstår ofte problemer, fordi vi ser du-et med vores samlede erfaring – og ikke som du-et faktisk er. Dertil kommer, at vi kan have meget stærke ønsker om, hvad du-et skal være eller gøre for os.
Jeg er selv et du for andre. Jeg kan vælge andre handlinger – ikke fordi jeg skal handle som du-et ønsker, men fordi jeg selv ønsker det, der følger med. Det er derfor kun mine evner som jeg, jeg behøves at være optaget af. Hvad andre gør er blot en reaktion på det, jeg gør.