Handling

Handling:
Lidt om betydningen af handling:
Det er handling, der forandrer. Igennem samtale er det muligt at finde den motivation, der er nødvendig for at handle. Gennem handling viser vi andre, at vi mener det alvorligt.
Begrebet “troværdighed” er meget centralt. Kan jeg stole på at han/hun mener det? Det mærker jeg først i det øjeblik et andet menneske handler i overensstemmelse med, hvad der blev lovet eller aftalt.
Ligesom jeg kan forandre mine handlinger i forhold til andre og dermed opnå, at de anser mig for at være troværdighed, kan jeg forandre mine handlinger i forhold til mig selv. Jeg kan fx blive god til at overholde de aftaler, jeg laver med mig selv.
Vi gør noget for selv at have det godt – vi indgår i samspil med andre for selv at have det godt – og for at andre kan have det godt – så vi sammen kan have det godt.
At være menneske betyder udvikling hver dag. Nogle gange er det svært at få øje på – og nogle gange kan det opleves, som om vi står stille og bliver ved med at gøre de samme “fejl” en gang til – eller som om vi går baglæns.
Vores liv er ikke en gang givet – og vi kan lære, at blive drivkraften i vores egen udvikling.
Måske er den vigtigste opdagelse, at vi ikke skal finde ud af livet alene.