Familieterapi

Alle medlemmer i en familie påvirkes af den stemning, der er i familien. Det er forskelligt, hvordan og hvor meget, det enkelte medlem påvirkes. Det er også forskelligt, hvordan og hvor meget, det enkelte medlem har betydning for, hvordan stemningen i familien er.

I mange tilfælde er vi ikke klar over, hvordan og hvor meget vi påvirker de andre i familien.

Familieterapi gør det muligt at finde ud af, hvordan og hvor meget man påvirker de andre i familien – og muligt at ændre på den påvirkning, de andre ikke bryder sig om.

Det er de voksne, der med deres erfaring, skal tage ansvaret i/for familien. Hvis ikke de voksne tager ansvaret, er barnet eller børnene nødt til at tage det – for uden, der er nogle, der tager ansvaret, går det slet ikke. Det er dog i de fleste tilfælde en for stor opgave for et barn/børn at tage ansvar for en familie – først og fremmest fordi, det/de ikke har den tilstrækkelige erfaring.

Hvis de voksne ikke tager ansvar i/for familien, er det ofte fordi, de (heller) ikke har den tilstrækkelige erfaring. De fleste har kun den erfaring i forhold til at være familie, de har med sig fra den familie, de voksede op i. Det betyder, at det, der ikke lykkedes i den familie, de voksede op i, heller ikke lykkes i deres nye familie.

En vigtig del af familieterapien handler derfor om at få bygget de erfaringer på, man mangler.

Når børn har problemer, er det normalt et symptom på en familie, der ikke fungerer så godt, som den kunne. Det betyder også, det kun er en begrænset løsning, hvis man kun behandler symptomet (barnet). Der er dog situationer, hvor det er det eneste, der er muligt.

Det ser også ud til, børn (mennesker) har en individualitet, som er der uafhængigt af familien – og som kan begrunde, at man kun skaber løsninger for et enkelt familiemedlem.

Når man skaber positive individuelle løsninger for et enkelt familiemedlem, skal man tænke med, at positive forandringer i det enkelte familiemedlem får/har positive konsekvenser for hele familien.

Se også Parterapi