Samarbejde

Samarbejde: En god ramme l Hvordan samarbejder vi? l Stærke og svage sider l Følelser har stor betydning l  Hvilke følelser kan vi blive ramt i? l Stort udviklingspotentiale l Det handler om at have det godt – med sig selv – og med andre l

Livsglæde gennem samtale
Gennem samtale mødes vi og når hinanden

En god ramme
Det vigtigste i forhold til et samarbejde er at have en klar og tydelig ramme omkring det. Rammen vil være klare aftaler om, hvad der skal laves, hvorfor og hvordan. Man kan også kalde det nogle klare spilleregler.
Det virker oftest positivt at inddrage alle, der deltager i samarbejdet, i udformningen af spillereglerne – herunder specielt hvorfor. Nogle taler om at afklare værdigrundlaget. Det giver den enkelte mulighed for forbinde sit eget værdigrundlag med det, der gælder for samarbejdet.
Ledelsesopgaven er på en gang at fastholde den aftalte ramme og på samme tid inspirere til at udvide den.

Hvordan samarbejder vi?
Vores første erfaringer med samarbejde har vi fra den familie, vi voksede op i. Siden er der føjet flere erfaringer til. Alle har nogle meget gode grunde til at gøre det, de gør – og brug for at blive respekteret for det. En vigtig del af et samarbejde kan derfor være at “dele” erfaringer med samarbejde.
Vi kan ikke forlange, andre skal samarbejde på samme måde, som vi selv gør – vi kan kun inspirere hinanden – og på den måde opdage, der er endnu bedre måder.
Det er vigtigt at blive ved med at være nysgerrige på hinanden. Ofte viser vi kun en meget lille del af os selv i et samarbejde – men samtidig kan de ikke synlige dele vise sig at være meget væsentlige at få frem.
Ved at være lydhøre kan vi hjælpe hinanden med at få det frem, vi hver for sig indeholder – at udfolde vores fulde potentiale.

Til toppen

Stærke og svage sider
Alle mennesker rummer både stærke og svage sider. Umiddelbart er det vigtigt at fokusere på de stærke sider hos hver enkelt – og sammensætte en gruppe, så den rummer mange stærke sider. Samtidig er det vigtigt at huske, at en svag side kan vende sig til at blive den stærkeste.

Følelser har stor betydning
Som mennesker er vi ikke kun fornuftsvæsner men også følelsesvæsner. Når der opstår problemer i et samarbejde, vil det som regel være fordi en eller flere rammes i sine/deres følelser. I hvilken grad den enkelte rammes i sine følelser, ligger i det enkelte menneskes historie.
Den bedste forudsætning for at løse problemerne er derfor at få snakket om de følelser. De bliver derved en kendt del af grundlaget for samarbejdet. Jo mere, der er kendt, jo større tryghed. Vi føler os trygge ved mennesker, vi kender.

Hvilke følelser kan vi blive ramt i?
Man kan fx føle sig: forbigået, overset, overhørt, nedgjort, skammet ud, påført skyldfølelse, såret, ikke god nok (forkastet), forkert, ked af det, ubetydelig, kontrolleret.
Stort udviklingspotentiale
Da der bindes meget energi i uforløste følelser, ser det ud til, der er et stort udviklingspotentiale i at udvikle vores evner til at håndtere følelser.

Til toppen

Det handler om at have det godt – med sig selv – og med andre
Når der opstår problemer i et samarbejde, handler det ofte om usikkerhed om egen formåen – eller usikkerhed om den andens eller de andres formåen.
Det er forskelligt, hvor meget vi har oplevet, der blev spurgt til hinanden i de familier, vi er vokset op i. Det gør, det for nogle falder let at spørge de andre – og for andre er det meget svært.
Når vi ikke spørger de andre, hvordan det forholder sig hos ham eller hende, gætter vi i stedet på, hvordan det er – og alle ved, man både kan gætte rigtigt og forkert.
Jeg siger ikke det er let – og samtidig er det enkelt!
Hvis jeg siger højt, at jeg føler mig usikker nu, kan den anden spørge: “Hvad tror du, det er, der gør, du føler dig usikker nu?” Eller: “Lige nu bliver jeg usikker på, om du kan det, vi er i gang med lige nu!” Så kan den anden svare: “Det er jeg ikke!” – eller “Det er jeg også!”. I det sidste tilfælde kan det åbne op for at finde ud af, hvad der skal til for at komme til at føle sig sikker.
Mange af os har lært, det er vigtigt at kunne alt – og helst med det samme. Samtidig kommer vi på kurser netop for at lære. Mange af os har lært, vi ikke må lave fejl – og samtidig ved vi godt, vi lærer ved at lave fejl.
Det er oftest det, vi engang har lært, der bevirker, vi har det svært i et samarbejde.
Vi kan ikke kræve, andre skal samarbejde på den måde, vi engang har lært. Det er lidt ligesom når man skal spille Ludo med nogen, man ikke har spillet sammen med før. Så er man nødt til at blive enige om, hvilke regler, der skal gælde lige nu. Dem, der har erfaringer med parforhold, kan sikkert huske første gang, de skulle holde jul sammen.
Når vi får problemer i et samarbejde, er det fordi, vi bliver ramt i vores følelser.
Hvis vi bare kunne nøjes med at reagere med vores forstand eller fornuft, ville problemerne aldrig blive særlig store. Vi er bare i langt højere grad følelsesmennesker end forstandsmennesker – ikke bare når vi er sammen med andre, men også når vi er alene.

Vi kan både blive ramt af noget andre siger og noget de gør.
Hvis man bare kunne reagere med forstanden, kunne man måske sige: Når du gør sådan eller siger sådan, føler jeg mig usikker og utilstrækkelig – og derfor kunne det betyde noget positivt for mig, hvis du ville gøre noget andet. Allerbedst er det, hvis man kan sige, hvad man gerne vil ha’.
Hvis vi er klare og tydelige omkring, hvad vi gerne vil have – bliver det let for andre at tage stilling til, om det er noget han, hun eller De vil give eller ikke give.
Mange kommer i stedet i deres følelser – og kan ikke få sagt eller gjort noget – eller reagerer måske med et vredt udbrud – som den eller de andre så føler sig angrebet af.
Samtidig med, at vi er følelsesmennesker, kan vi godt blive bedre til at sætte ord på vores følelser eller at give vores følelser navne. Igen betyder det noget, hvad vi har oplevet indtil nu – eller hvor meget, vi har gjort erfaringer med at tale om vores følelser.
Jo mere tryghed, der kan komme ind i samværet eller samspillet – jo større er chancen for, at man formår at blive i sin forstand eller fornuft.

Alle ønsker at yde deres bedste!
Jeg får aldrig en større gave, end at du tager imod min gave, og jeg oplever du værdsætter den. Her er gaven det, vi yder på vores arbejde.
Alle mennesker har brug for at blive anerkendt for det, de er og hvad de giver til andre.
Man kan også sige, vi har brug for, at andre tager imod vores gave – vores arbejdsindsats – og værdsætter den.
Det betyder, alle kan have opmærksomhed omkring at anerkende andre. Det kan både være ved noget man siger og noget man gør fx: et smil, et klap på skulderen eller at man lige giver en hånd med.
Noget der også er vigtigt at huske er, hvad ledelsen kan udrette. I familien er forældrene eksempler for børnene. På en arbejdsplads er lederne eksempler for de ansatte. Det betyder, det kan være en god idé at se på, om lederne har den kompetence, man ønsker hos de ansatte. Her tænker jeg ikke på det faglige – men det menneskelige.
Vi er hele mennesker – og derfor kan det også være nødvendigt at inddrage, hvordan det går derhjemme.
Fordi vi i så høj grad er følelsesmennesker – får vi let nedsat vores ydelyst eller ydeevne.
Det betyder omvendt også, at vi kan sætte mange ressourcer eller kræfter fri ved at blive gode til at være sammen.
ng