Hvorfor?

Hvorfor hedder det ’Fri ved at prikke’?
’Fri ved at prikke’ kombinerer 3 metoder. En af metoderne blev opdaget i 1980 – at det er muligt at skabe udelukkende positive ændringer ved at prikke på nogle få udvalgte akupunkturpunkter (de fleste lærer dem i løbet af 5 minutter) blot med enden af en finger – samtidig med, man med sine tanker fokuserer på det, man ønsker ændret.
De to andre metoder bidrager til hele tiden at opnå forståelse af årsagen til et problem. Det ser ud til at være afgørende for at skabe varige løsninger.
På engelsk har jeg valgt at kalde det ’Free by tapping’.

Hvorfor udviklede jeg ’Fri ved at prikke’?
Jeg oplevede, jeg kunne hjælpe de fleste, der kom i min klinik. Jeg oplevede også, økonomien for de fleste satte en grænse for hvor meget hjælp, de kunne betale for. Derfor valgte jeg at udvikle ’Fri ved at prikke’. ’Fri ved at prikke’ gør det muligt at skabe udelukkende positive – og varige – resultater fuldstændigt på egen hånd – og i samme nu, et problem erkendes eller opstår.