At nøjes!

Tilbage

Det ser ud til, en af vores store styrker som mennesker er, at vi er rigtig gode til at tilpasse os – eller indstille os på, at nu er mine livsvilkår altså på den her måde. Det tror jeg grundlæggende er godt, at vi kan. Samtidig tror jeg også det er fint, vi samtidig bevarer en lyst til at forbedre vores livsbetingelser lidt, når der er mulighed for det.
Gennem vores opvækst kan vi have lært at være rigtig gode til at nøjes. Det vil oftest dække mange områder af livet. Efterhånden indser vi, at sådan er det bare, vi må leve. Nogle gange kan det være økonomi, der har sat grænser for at søge forandringer – og andre gange kan det have handlet om, at vi bare ikke har kendt nogle muligheder.
Det er selvfølgelig også sådan at ikke alle problemer kan løses – men mange kan!
Inden for kort tid har jeg haft to, som ikke havde kørt bil i lang tid – den ene havde ikke kørt i 22 år. Når de ikke havde gjort det, var det fordi, de følte angst og ubehag i forbindelse med at køre, de sidste gange, de havde gjort det. Begge har været her en gang – og begge kører nu igen bil (det er ikke alt, der løses på en gang). Begge ville gerne køre igen, sådan at ægtefællen ikke altid skulle være chauffør.
Det er mange forskellige områder, vi kan nøjes på – eller holde os tilbage på. Det kan være i forhold til at tage ordet i en forsamling, at gå til tandlæge, at rejse med fly, at bruge en stige, at gå i vandet, at ringe op til mennesker, man ikke kender, ubehag ved at være sammen med andre mennesker fx til en fest, angst for at gå ind i elevatorer eller andre lukkede rum m.m.
Det kan også være, man holder sig tilbage fra at tage noget op med et andet menneske, som man egentlig har lyst til at tage op – og måske oven i købet noget, man har haft lyst til at tage op rigtig længe. Nogle gange kan det være overfor de allernærmeste, det ikke lykkes at få det gjort.
Selvom vi kan gøre os forstillinger om, at der er mennesker, der lever helt uden begrænsninger, tror jeg ikke, de findes.
Men det ser ud til at være fælles for os, at vi bliver ved med at have længselen efter at få fjernet de begrænsninger, vi har i forhold til vores livsudfoldelse.
ng

Tilbage