Tilbage

Vi skelner imellem frygt og angst. Frygt handler om noget, vi er bange for – og noget, det er rimeligt at være bange for, fordi de fleste vil vurdere, det er farligt – fx at gå over vejen. Den frygt kan umiddelbart håndteres ved at se sig for.
Angst handler også om frygt, men man ved bare ikke præcis hvad det er, man frygter. Man har bare den samme følelse, som når man er rigtig bange.
Når man ikke ved det præcis eller slet ikke kan sige, hvad man er bange for, skyldes det, at det har noget at gøre med en eller flere oplevelser, som på det tidspunkt den/de blev oplevet var så svære, at de blev lagt på “lager” et sted, vi ikke umiddelbart kan se dem – i det ubevidste. Vi kan dog stadig i forskellige situationer mærke de følelser, der var forbundet med oplevelsen/oplevelserne. Det følelsesmæssige ubehag, som er forbundet med angst indebærer i regelen også kropsligt ubehag fx spændinger i maven eller rysten.
Kan jeg blive fri for (gammel) angst?
Via den følelse, som er forbundet med angsten, er det muligt at gå tilbage til oplevelsen, som angsten er forbundet med. Ved at bearbejde oplevelsen på ny forsvinder ubehaget. I forbindelse med at bearbejde oplevelsen vil man ofte finde ud af, hvad der er vigtigt at gøre for sig selv lige nu.
Tanke Felt Terapi er også en mulighed. På nogen måder kan det opleves som en mere direkte vej. Man tænker blot på den ubehagelige følelse, som så gradvis formindskes – ved at “banke” let med en finger på bestemte punkter i ansigtet og på kroppen – for til sidst oftest at forsvinde helt. Mens den formindskes kan det ske, den gamle oplevelse kortvarigt dukker op igen, men det kan også være, den ikke gør.
Er der andre måder?
Der findes forskellige angstdæmpende eller bedøvende stoffer. Nogle er legale fx øl. Nogle er forbudte: hash, heroin osv. Andre skal man have ordineret af sin læge. De er netop kun dæmpende og gør ikke noget grundlæggende ved angsten. Fælles for de angstdæmpende stoffer er, at de gør, man mærker angstens følelser mindre – men også at man mærker alle andre følelser mindre.
Det har omkostninger for os selv, men også for alle de mennesker vi er sammen med, hvis vi ikke kan mærke vores følelser. Det har det, fordi vi ikke er helt og fuldt til stede – og dermed ikke er i stand til at indgå i en god udveksling af følelser med andre. Specielt er det omkostningsfuldt for vores børn. De har deres følelser, men mangler nogen, de kan lære af, hvordan de lever med deres følelser.
ng

Tilbage