“Jeg snakker med mig selv, snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg”, er en strofe fra en kendt “Dansk Top” sang. Senere synger hun: “er mon det her den syvende himmel?”. Den syvende himmel oplever vi kun i glimt – men det må gerne være tit.
Samtidig med at vi accepterer sangen, har vi også en opfattelse af, at mennesker kan være lidt sære, hvis de går og snakker med sig selv. Men det er, når de taler højt, uden tanke for at andre lytter med. Alle kender til indre samtale eller “overvejelser frem og tilbage”.
Hvis vi har haft en god samtale, kan vi gå opløftede fra den og mærke, at vi nu ved, hvad vi vil gøre. Det giver optimisme og tro på fremtiden. Samtaler kan vi have med andre mennesker, men vi kan også ha’ dem med os selv. Der kan være brug for hjælp til at komme i gang med at snakke med sit “bedre jeg”, fordi det “bedre jeg” kan være usikkert på, om jeg mener det alvorligt nu, hvis jeg ikke har lyttet i lang tid. Vi kan også være usikre på, om det er vores bedre jeg, vi kan høre nu.
Hvad er mit “bedre jeg”? Sådan, som jeg tror de fleste tænker om deres “bedre jeg”, er det noget med at opføre sig ordentligt. Jeg oplever i mig og i de mennesker, der kommer til mig, at der er et “bedre jeg”, som har det bedre, end jeg har det lige nu, som ved, hvad der skal til for at have det bedre (godt). Der handler det ikke om at opføre sig ordentligt over for andre, men overfor sig selv!
Det viser sig samtidig, at der ikke er nogen modstrid imellem at opføre sig ordentligt overfor andre og overfor sig selv. Tværtimod hænger det rigtig godt sammen.
ng