Mange oplever at føle stress. I begyndelsen kan det bare være som hovedpine lidt for ofte. Senere kan det være fx ufrivillige bevægelser af det ene eller begge øjenbryn for måske at ende med en næsten konstant svien i maven – og mavesår. Det kan også være ved at man ikke husker så godt som før, at man ikke kan overskue så meget som tidligere – at man bare føler sig meget træt. Under alle omstændigheder vil man have fået forskellige kropslige signaler.
Kropslige signaler kan man forholde sig til på to måder: man kan sige “hold op” – den smerte vil jeg ikke have, eller man kan tænke sin krop som sin nærmeste ven – og behandle den som en ven. Her tænker jeg på en ven, som man respekterer højt, tager alvorligt og lytter til. Når man begynder at lytte til sin krop – eller lige pludselig gerne vil begynde at lytte, kan det være ligesom en ven, der ikke er blevet lyttet til et stykke tid. Han tøver lidt, går forsigtigt frem, for vil du lytte nu, når du ikke har villet tidligere.
For ikke længere at mærke stress, må man gøre noget andet end man plejer at gøre (eller har gjort et stykke tid). Vi skal have gode grunde, for at begynde at gøre noget andet. At tale med sin krop, høre hvor belastet den er og af hvad, er for mange tilstrækkeligt gode grunde til at gøre noget andet. Når jeg er parat til at gøre noget andet, har kroppen som regel også et bud på, hvad jeg kan gøre anderledes.
Der kan være brug for hjælp til at komme i gang med at tale med kroppen. En kinesiolog eller en psykoterapeut vil i de fleste tilfælde være gode hjælpere.
ng