“Hvordan har du det?” “Jeg har det godt!” Sådan vælger de fleste at svare, uanset hvordan de har det. At svare noget andet kan have store (gode) konsekvenser – både for den der spørger og den der svarer. Hvis svaret er: “Jeg har det rigtig dårligt”, må spørgeren til at afgøre, om han/hun skal blive – med det, det kræver af tid – eller finde en undskyldning for ikke at blive. Det kan også være, spørgeren siger: “Det må vi da snakke om en dag!”
Der, hvor vi får sagt, vi ikke har det godt, har vi brug for at få snakket om det lige nu – og ikke om nogle dage – hvis det overhovedet bliver. De fleste vælger derfor bare at svare: “Jeg har det godt!”
Hvorfor svarer vi, som vi gør?
En enkel forklaring er, at mange går rundt med en stram tidsplan – og hvis der skal bruges tid på noget uforudset, bryder planen sammen.
Hvad får vi for at lade planen bryde sammen?
For mig at se får vi “et stykke liv”! Livet kan ikke forudsiges. Livet skal leves. Det er når livet overrasker os, der bliver liv i det! Det er også, når vi gør noget andet, end vi plejer at gøre.
Jeg tror ikke, vi skal stoppe op og snakke med et andet menneske for at få noget ud af det – men vi får under alle omstændigheder noget ud af det. Vi kommer igennem nogle overvejelser, vi ellers ikke ville være kommet igennem. Vi får prøvet os selv af endnu engang og ved bagefter endnu mere om, hvad vi indeholder. Vi oplever måske lige der, at vi godt kan klare at snakke med et andet menneske – også om noget svært, hvilket gør os mere trygge i den næste situation. Vi lærer noget hver gang.
Når vi bruger tid sammen med et andet menneske, gør vi forholdet eller “båndene” til det menneske stærkere. Vi oplever, vi har noget sammen – måske ligefrem et fællesskab.
Vores evne til at være sammen med andre skal udvikles gennem direkte erfaring. Tidens mange planer kommer også på tværs af udviklingen af evnen til at være sammen med andre – med alt, hvad det indebærer.
Hvorfor holder vi op?
Af mange forskellige grunde kan vi være ophørt med at udvikle evnen til at være sammen med andre. Vi kan være ophørt med at forsøge at være sammen med andre mennesker på grund af dårlige oplevelser, som vi ikke ønsker flere af. Det er et besværligt “sted” at være, fordi lysten til at være sammen med andre stadig er der. For hver gang, vi vælger ikke at være sammen med andre mennesker, indebærer det større og større følelse af ensomhed.
Det er vigtigt at blive ved at huske på, at det er muligt at tage fat igen – nogen gange med den nødvendige hjælp.
Hvornår oplever vi liv?
Liv oplever vi, når der sker noget uventet. Når vi tænker tilbage på oplevelser i livet, er det dem, vi ikke forventede, vi vender tilbage til. Hun stillede sig lige pludselig op og sang – og det havde vi slet ikke forventet. Og hvor var det dejligt! Da min kone tog min hånd den første gang, eller jeg lå ude på en dæmning ved Limfjorden i en storm for at hjælpe med at fylde sandsække. Situationer i fjernsynet, hvor der sker noget uventet, er også dem, vi husker.
Det er rart at overleve – og det er sjovt at leve!
ng