Den lille Højskole d. 9. december 2001
En dag skrev en elev på tavlen, mens hun samtidig sagde: Det, det drejer sig om, er ubetinget kærlighed og ubetinget magt .
Ubetinget kærlighed havde jeg umiddelbart en forståelse af. Kærlighed givet på betingelse af – eller under forudsætning af er ikke kærlighed. Når vi har ord for det i vores sprog, er det imidlertid udtryk for, at det er en almen erfaring, at kærlighed kan være givet på betingelser. Det er den kærlighed vi bliver mindre af – hvorimod den kærlighed, som gives uden betingelser, er den vi vokser ved. For de fleste bliver der undervejs i forløbet på Den lille Højskole lejlighed til at lære, hvad det er at give sig selv ubetinget kærlighed. Det er en stor opdagelse at finde ud af ,at jeg kan give mig selv – og hele tiden har gjort det. Jeg er den der er nærmest til det – og jeg er den der først mærker, når behovet er der.
Der hvor jeg søger den ubetingede kærlighed udenfor mig selv, løber jeg ofte ind i mennesker, som ikke har lært hvad det er – og derfor ikke kan. Men jeg har brug for den ubetingede kærlighed! De mennesker, som er gode for mig at være sammen med, er dem, som måske ikke hele tiden kan – men dog kan. Med dem kan jeg indgå i samspil, hvor jeg på skift giver og modtager – og mærker at vi begge vokser ved det.
Ubetinget magt kunne jeg ikke lige finde ind til – og jeg har faktisk funderet over det lige siden.
Jeg valgte at tage det op i en af vores timer om livskvalitet, efter at jeg havde tænkt et stykke tid. Det blev en meget god snak. Ubetinget magt handler om min magt over mig selv – og det bliver dermed nærliggende at forbinde det med begrebet frihed. Når min magt er ubetinget, betyder det, at der ikke stilles betingelser for, at jeg kan bevare magten over mig selv – og frihed skifter fra begreb til en følelse indeni.
Magt har ofte tilføjelser hæftet på sig: uindskrænket, despotisk, diktatorisk. Magt er noget som forbindes med samfund, men også noget personligt – som nogen har oplevet i samspillet med deres forældre – og måske er det der samfundet begynder!
I vores samtale i faget livskvalitet kom det til at dreje sig om begge dele. Mest konkret i forhold til samfundet – omkring noget eleverne har oplevet eller oplever: kontanthjælp, sygedagpenge, pension, aktivering. Her var der en klar oplevelse af betinget magt – du har magten over dit eget liv på betingelse af en total underlæggelse under fællesskabets (flertallets) regler.
Problemet er bare, at jeg må opleve selv at have magten for at kunne tage ansvaret for mit eget liv!
Dybest set handler spørgsmålet om magt om, at jeg ikke er alene i verden – eller på jorden – i øjeblikket er jeg her sammen med 6 milliarder andre. Det betyder, at når der er et jeg er der også et du, som jeg må tage hensyn til, fordi det virker tilbage på mig. Derfor vil jeg aldrig slippe for at forholde mig til andre – men vi kan måske forholde os anderledes til hinanden end vi gør lige nu.
I øjeblikket er et meget stort energipotentiale bundet i bekæmpelse eller reaktion imod magtudøvelse fra andre. Jeg tror vi skal turde frisætte denne energi, sådan at den i stedet bliver kreativ, livsopbyggende og dermed samfundsopbyggende. I øjeblikket virker den samfundsnedbrydende – eller fællesskabsnedbrydende – nedbrydende både overfor dem som føler de står udenfor fællesskabet, og dem som føler de er med – i familien og i samfundet.
Hvoraf kommer følelsen af, at jeg gerne må have magt over andre? Hvoraf kommer troen på at det er i orden? De fleste vil ved nærmere eftertanke erkende, at det har de ingen ret til. Det, som alene kommer til at stå tilbage, er mit ansvar – mit ansvar overfor dig og dit ansvar overfor mig – eller mit ansvar overfor mig selv, som indebærer ansvar overfor dig, fordi du virker tilbage på mig.
Hvem kan? Hvem har magt til at frisætte energipotentialet? Umiddelbart er svaret den, som i øjeblikket udøver magt over et andet menneske, hvadenten det er i familien eller i samfundet – eller i samfundets tjeneste.
Følelsen af frihed og lysten til ansvar følges ad!
ng