Tilbage

Alene, men det er bedst at have en ven.
Overskriften er taget fra “Vennesang” af Benny Andersen.
Vi kan have svært ved at lade andre være alene, fordi vi selv føler os forladt, når den anden går lidt for at være alene. Oftest har følelsen ikke noget med nuet at gøre men derimod med noget, som måske er sket for længe siden. En mulighed kan være lige der at spørge sig selv, om det menneske, der lige forlod mig, vil komme tilbage igen. Hvis vi når at få spurgt sådan, vil vi som regel ikke være i tvivl.
Vi kan på den ene side opleve at have et ønske om at være sammen med et andet menneske – og på den anden side en længsel efter at være alene. Så må man prøve at være alene lidt, for at mærke om det var det, der var brug for.
Problemerne opstår der, hvor jeg har en oplevelse af, at jeg ikke kan komme til at være sammen med et andet menneske, når jeg har brug for det – og når jeg har brug for at være alene – en oplevelse af, at det er svært at “få lov” til det.
Uanset om man vælger at finde ud af, hvorfor man har det sådan, er det under alle omstændigheder nødvendigt at blive god til at sige højt, hvad man har brug for.
Det er også nødvendigt at huske på, det ikke altid er muligt at få det, man gerne vil have fra et andet menneske. Man kan sige der er to muligheder: Vi kan bede om noget – få det – og blive glad – eller – vi kan bede om noget – ikke få det – og blive ked af det.
Ved at blive tydelige omkring, hvad vi har brug for, vil vi ofte opleve at få tydelige svar: ja! eller nej!
Et nej kan for mange være svært at få, måske fordi der har været mange nej-er i løbet af livet, måske fordi vi har været vant til at manipulere det ønskede svar frem eller vant til at blive ved til det ønskede svar kom. Alligevel er opgaven at øve sig i at sige nej og at øve sig i at modtage et nej.
Et rigtigt ja.
Når man opnår at få et ja, selvom der først blev sagt nej, vil man ofte opleve, at det man endte med at få ja til ikke blev så godt, som man havde forventet fx plads til at være alene.
Jeg kan ikke være ordentligt alene, hvis jeg hele tiden skal tænke på, hvordan et andet menneske har det nu. Jo mere frit, jeg kan være alene, jo hurtigere kan jeg igen blive parat til at være sammen med et andet menneske igen.
Mange vælger at tie for at undgå at blive forladt eller komme til at føle sig forladt. Frygten for, hvad der sker, når jeg siger det højt, jeg har brug for at sige, er så stor, at jeg ikke får det gjort. I stedet kommer jeg til at gå og være vred og sur indeni.
Det er muligt at få hjælp til at finde ud af, hvad der sker, når man siger, hvad man har brug for. Det er også muligt at få hjælp til at gøre frygten mindre, sådan at det bliver muligt at få sagt det, man kan mærke, der er nødvendigt at få sagt. Endelig kan man vælge sammen at få hjælp i form af parsamtale.
ng

Tilbage