At sætte mål

Tilbage

Mange vover at sætte mål for sig selv – og det ser ud til at have en stor betydning for, hvilken retning deres liv tager. Andre har svært ved at træffe en beslutning om, hvad de gerne vil – ofte fordi, de tidligt i livet har oplevet, at det ikke lykkedes at nå det eller de mål, de ønskede at nå. Tidligt i livet er der for de fleste af os voksne, som har magt til at gribe ind i vores liv eller vores planer.
Når vi sætter mål for os selv, vælger vi nogle gange kun at fokusere på en enkelt ting, men det kan godt være en god idé at overveje, hvad det vil betyde i det hele taget, hvis dette ene mål nås.
Det kan lade sig gøre at overveje det i sine tanker, men allerbedst er det også at skrive sine overvejelser. Det oplever mange er en god hjælp til at skabe sig et overblik.
Det ser også ud til, det er vigtigt at være meget præcis og konkret i forhold til at beskrive sine mål eller ønsker – ligesom det er vigtigt at sætte tid på, hvornår man gerne vil have, at de er nået.
Det er også vigtigt, når målet er beskrevet, at overveje grundigt eller mærke efter, om målet er så godt, at man er parat til at gøre den indsats, som de fleste mål kræver, for at nå dem. Hvis det virkelig er et mål, man “brænder” for, bliver det let at finde energien til at gøre den nødvendige indsats.
Når man opstiller mål, ser det ud til, det er vigtigt, at blive tydelig omkring, hvad man gerne vil hen imod og ikke hvad man gerne vil væk fra eller ikke ønsker mere. Det ser ud til vores hjerne ikke forstår det, hvis vi formulerer mål, som handler om at komme væk fra noget fx: “Jeg ønsker ikke længere ……..”.
Et klassisk eksempel til at beskrive, hvad der sker, er: “Du må ikke tænke på en lyserød elefant!”.
Det er så vidt vides ikke lykkedes at finde et menneske, der ikke tænker på en lyserød elefant, selvom man ikke må. Så det mål, man sætter op, må ikke indeholde ikke, da det vil betyde, man får det modsatte af, hvad man gerne vil.
Mange synes også, det er besværligt at være sammen med et menneske, som hele tiden siger, hvad det ikke vil have – for hvad vil det så ha’?
Nogle mennesker undlader at sætte mål, fordi de derved slipper for den skuffelse, der følger med, hvis ikke de når det. Der kan nogle gange være brug for hjælp til at gøre frygten for skuffelse mindre eller til at fjerne den. Frygt for at målet nås kan også være et problem.
ng

Tilbage