Tilbage

“Det gælder om at holde balancen!” Det er noget vi ind imellem siger til hinanden. Hermed tror jeg, de fleste tænker på flere former for balance fx humørmæssigt og økonomisk. Nogle tænker også på balance i et større perspektiv: balance imellem hvad vi bruger, og hvad naturen kan nå at frembringe – og tænker på den måde ikke bare på sig selv, men også på hvordan livsbetingelserne for deres børn og børnebørn kan blive.
Det ser ud til, der er en sammenhæng imellem at være i balance og at være i ubalance. For at kunne kende balance må vi kende ubalance. Samtidig ser det også ud til at være sådan, at jo mere ubalance vi har skabt for os selv – jo længere tid tager det at genskabe balancen igen.
Det ser også ud til, det er muligt at reagere hurtigere og hurtigere, når man opdager en ubalance – sådan at det tager kortere og kortere tid at finde balancen igen.
Det kan være, man i lang tid ikke har bevæget sig. Det kan være, man i lang tid har manglet nogle livsvigtige stoffer i sin kost. Det kan være, man i lang tid har spist alt for meget. Det kan være, man i for lang tid har arbejdet for meget. Det kan være, man i for lang tid har sovet for lidt. Det kan være, man i lang tid har røget alt for meget. Det kan være, man i lang tid har brugt for mange penge. Det kan være, man i lang tid ikke har givet og modtaget kærlighed.
Ofte er det sådan, at dem, der oplever stor ubalance, har et ønske om aldrig at opleve så meget ubalance igen – og mange er også umiddelbart i stand til at lære af erfaringen.
Andre har rigtig svært ved at komme i gang med at gøre noget andet eller noget nyt – eller at leve eller at være på en anden måde.
Måden, de er på, er blevet et mønster – og måske er det oven i købet et mønster, de har overtaget fra deres forældre, sådan at det er rigtig grundigt indarbejdet.
I nogle tilfælde er der derfor brug for hjælp til at bryde mønsteret og dermed få påbegyndt “vejen” tilbage mod balance.
ng

Tilbage