Børn har ligesom andre mennesker brug for at føle sig værdsat. Den følelse opstår ved at andre bruger tid på dem. Børnene ønsker sig først og fremmest tid fra forældrene, men andre voksne – og børn kan også være værdifulde for dem. For at være værdifuld skal man være der.
Mange mennesker har tænkt over begrebet “rigtige venner”. For nogen godt hjulpet på vej af en kendt sang. Her tænker jeg på, at rigtige venner er der, når alt går galt.
Hvad er det at være der ?
For at være der må jeg være nærværende og slippe mit eget for en stund. Jeg ved, det er der stadigvæk, selvom jeg slipper det lidt – og kan derfor vende tilbage til det igen. Man kan også sige, det kræver, jeg er til stede i nuet eller er nærværende.
Hvorfor skal jeg være nærværende?
Det virker ikke, hvis ikke jeg er nærværende. Børn – og andre mennesker kan mærke, om jeg er nærværende. Nogen kan finde på at spørge: “Hører du overhovedet efter ?!” Det lader sig ikke gøre at snyde!
Med øvelse er det muligt at blive god til at slippe sit eget, hver gang man er sammen med et andet menneske. Det giver mulighed for at indgå i et samspil med andre – et samspil, man også selv har glæde eller udbytte af – et samspil, hvor man kan udveksle erfaringer. Samspil giver mulighed for begge til at bevæge sig hen imod at føle sig værdifulde.
Venner – eller børn har ikke brug for, vi er der hele tiden. Men de har brug for, vi er der, når de har brug for det. Når vi er der, når der er brug for det, kan vi opleve en ven eller et barn sige: Jeg synes, du er en god ven eller du er en god far/mor! Det er måske den største anerkendelse vi kan få.
Børn gør tydeligt opmærksom på, hvis de ikke føler sig værdifulde. Hvis ikke far og mor kan formidle eller vise, de er værdifulde – eller lige nu ikke kan være nærværende, gør børnene tydeligt – indadvendt eller udadvendt – opmærksom på det hjemme, i børnehaven, skolen, på gaden osv.
Det kan også være, de begynder at tage værdi på andre måder – når de ikke får den. De begynder at stjæle. Det kan også være de ødelægger noget af værdi for andre, sådan at andre ikke har, når de ikke selv kan få.
Det kan være, vi som forældre er vokset op i et hjem, hvor vi ikke oplevede forældre, der brugte tid på os. Så kan det være svært at finde ud af, hvad der er bedst at gøre og at komme i gang med at gøre det.
Børnene ved det !
Børnene ved godt, hvad det er, de savner. Der, hvor vi som forældre begynder at spørge dem, hvad de savner, kan børnene have svært ved at komme i gang med at fortælle os det. De kan have svært ved at tro deres egne ører. De kan have brug for en periode til at genfinde tilliden til at forældrene/de voksne vil lytte, forstå og gøre det, der er brug for at gøre.
At føle sig værdiløs kan blive så uudholdeligt for børnene, at de begynder at bedøve sig. Der er her mange muligheder – det kan være fra mildt stemningsforandrende stoffer som sukker (slik), cola og mad til lightergas, alkohol, hash og i nogle tilfælde videre til heroin eller andet.
Holder vi regnskab ?
Det ser ud til børn – og andre mennesker holder et indre regnskab. Når du ikke giver værdi til mig, giver jeg heller ikke værdi til dig. Når jeg ikke giver tid/værdi til mine børn – kan jeg heller ikke forvente, de giver tid/værdi til mig. Det er ikke sikkert jeg lægger mærke til det lige nu, men først når de er flyttet hjemmefra og næsten aldrig kommer på besøg eller ringer hjem.
ng
Mange mennesker har tænkt over begrebet “rigtige venner”. For nogen godt hjulpet på vej af en kendt sang. Her tænker jeg på, at rigtige venner er der, når alt går galt.
Hvad er det at være der ?
For at være der må jeg være nærværende og slippe mit eget for en stund. Jeg ved, det er der stadigvæk, selvom jeg slipper det lidt – og kan derfor vende tilbage til det igen. Man kan også sige, det kræver, jeg er til stede i nuet eller er nærværende.
Hvorfor skal jeg være nærværende?
Det virker ikke, hvis ikke jeg er nærværende. Børn – og andre mennesker kan mærke, om jeg er nærværende. Nogen kan finde på at spørge: “Hører du overhovedet efter ?!” Det lader sig ikke gøre at snyde!
Med øvelse er det muligt at blive god til at slippe sit eget, hver gang man er sammen med et andet menneske. Det giver mulighed for at indgå i et samspil med andre – et samspil, man også selv har glæde eller udbytte af – et samspil, hvor man kan udveksle erfaringer. Samspil giver mulighed for begge til at bevæge sig hen imod at føle sig værdifulde.
Venner – eller børn har ikke brug for, vi er der hele tiden. Men de har brug for, vi er der, når de har brug for det. Når vi er der, når der er brug for det, kan vi opleve en ven eller et barn sige: Jeg synes, du er en god ven eller du er en god far/mor! Det er måske den største anerkendelse vi kan få.
Børn gør tydeligt opmærksom på, hvis de ikke føler sig værdifulde. Hvis ikke far og mor kan formidle eller vise, de er værdifulde – eller lige nu ikke kan være nærværende, gør børnene tydeligt – indadvendt eller udadvendt – opmærksom på det hjemme, i børnehaven, skolen, på gaden osv.
Det kan også være, de begynder at tage værdi på andre måder – når de ikke får den. De begynder at stjæle. Det kan også være de ødelægger noget af værdi for andre, sådan at andre ikke har, når de ikke selv kan få.
Det kan være, vi som forældre er vokset op i et hjem, hvor vi ikke oplevede forældre, der brugte tid på os. Så kan det være svært at finde ud af, hvad der er bedst at gøre og at komme i gang med at gøre det.
Børnene ved det !
Børnene ved godt, hvad det er, de savner. Der, hvor vi som forældre begynder at spørge dem, hvad de savner, kan børnene have svært ved at komme i gang med at fortælle os det. De kan have svært ved at tro deres egne ører. De kan have brug for en periode til at genfinde tilliden til at forældrene/de voksne vil lytte, forstå og gøre det, der er brug for at gøre.
At føle sig værdiløs kan blive så uudholdeligt for børnene, at de begynder at bedøve sig. Der er her mange muligheder – det kan være fra mildt stemningsforandrende stoffer som sukker (slik), cola og mad til lightergas, alkohol, hash og i nogle tilfælde videre til heroin eller andet.
Holder vi regnskab ?
Det ser ud til børn – og andre mennesker holder et indre regnskab. Når du ikke giver værdi til mig, giver jeg heller ikke værdi til dig. Når jeg ikke giver tid/værdi til mine børn – kan jeg heller ikke forvente, de giver tid/værdi til mig. Det er ikke sikkert jeg lægger mærke til det lige nu, men først når de er flyttet hjemmefra og næsten aldrig kommer på besøg eller ringer hjem.
ng