Tilbage

De fleste ved, hvad man snakker om, når man bruger udtrykket “uheldige sider”. De fleste har lært at nogle af de sider, de har, er “uheldige” eller helst ikke skal vises.
Da det blev lært, har mange oplevet at blive straffet eller skammet ud, når de kom til at vise en af de “uheldige sider” en gang til.
Noget, mange har lært ikke skal vises, er sider, der har med: angst, vrede, sorg og seksualitet at gøre. Det er 4 af vores 5 grundfølelser. Den sidste – glæden – har de fleste lært, de godt må vise – blot det ikke er for meget!
Det bliver så naturligt at overveje, hvorfor vi har alle vores følelser, hvis de ikke skal anvendes. Det tror jeg også, de skal. Jeg tror de skal anvendes på den måde, der er rigtig for det enkelte menneske.
Det ser ud til, der opstår problemer, hvor følelserne eller de “uheldige sider” er undertrykt. Hvis det fx handler om vrede, kan det betyde, den kommer ud som ironi i stedet – og det er blot med til at skabe afstand til andre mennesker og dermed ensomhed hos det menneske, der anvender den.
Det kan også være, man ind imellem får åbnet for sin vrede – og at der kommer alt for meget med ud, fordi der er så meget, der ikke har fået lov at komme ud – så meget, at man kan tale om, at der er “overtryk”.
Vrede opfattes ofte negativt men kan også forstås på to positive måder: som sammenpresset kærlighed og som forandringsenergi.
Hvis ikke man kan komme af med sin kærlighed, hvis man oplever ens kærlighed ikke bliver taget imod, bliver de fleste vrede. Kærlighed skal her forstås i alle sine aspekter – både det der handler om kærlighed i et parforhold eller venskab og det i det hele taget at få lov til at yde noget eller give noget til andre mennesker: til et andet menneske, til familien, til en gruppe eller et fællesskab, eller til det store fællesskab – det vi kalder samfundet (dem vi har fundet sammen med).
Mange har fx oplevet, at et andet menneske ikke gav sig tid, der hvor man gerne ville fortælle noget eller vise noget til vedkommende, eller at der ikke lige nu var brug for ens evner eller arbejdskraft.
Det ser ud til mennesker kan blive så vrede, at de giver sig til at ødelægge sig selv, andre mennesker eller ting.
Er det uheldigt – eller en uheldig side ved et menneske? Det vil altid afhænge af øjnene, der ser. Hvis målet er frit at kunne udveksle kærlighed – på alle planer – ved at give og modtage, er det måske ikke uheldigt, dem, der endnu ikke oplever det, gør opmærksom på det. Set på den måde bliver vreden også til en forandringsenergi – i kraft af vreden bliver der gjort opmærksom på ønsket om forandring.
Lige i nuet kan det opleves besværligt at skulle forandre noget. Ser vi på forandringer over et længere stykke tid, vil mange forandringer blive anset for at være forbedringer. Vi har også et udtryk, der nogle gange kommer i brug: “forandring fryder!”
ng

Tilbage