At bruge noget tænker vi i de fleste tilfælde er fint. Når vi sætter mis foran bruge, betyder det for de fleste noget forkert.
Vi kan bruge hinanden, men vi kan også misbruge hinanden. For at vi kan det, må vi på skift være den der misbruger og den, der bliver misbrugt eller lader sig misbruge.
For at lade sig misbruge kræver det, man har usikkerhed omkring sine grænser for, hvad man vil finde sig i – og ikke finde sig i. Denne usikkerhed vil i regelen være grundlagt tidligt i livet. Hvis man får lov til livet igennem at opleve, at ens grænser bliver respekteret af andre, bliver det naturligt at sætte dem og sige klart, hvad man vil og hvad man ikke vil.
At få sine grænser respekteret betyder ikke, at man altid får ret, men at man får retten til at sige fra. Så oplever man, at andre kan se eller høre ens grænser og anerkender dem ved ikke at “gå” over dem.
Når vi misbruger andre mennesker, kan det handle om, vi selv er i stort underskud og derfor bare er optaget af selv at få. Vi kan være i underskud, fordi vi voksede op med mennesker, der selv var i underskud og derfor havde svært ved at give det, der var brug for – men kan også have fået skabt underskuddet senere. Oftest tænker vi ikke på, vi er i underskud, men er bare som vi er.
Vi har nogle gode grunde til at være, som vi er. Vi har fået det, vi har fået, samtidig med, at vi har lært af andres eksempel.
Der ser ud til at være en tydelig sammenhæng imellem at kende sine egne grænser – og at kunne se andres. Det betyder, man kan komme til at misbruge andre mindre ved at blive mere opmærksom på sine egne grænser for, hvad man selv vil finde sig i.
Det kan være en meget givende proces at få denne opmærksomhed omkring egne grænser – hvor de er – hvor de ikke er – og hvorfor – og opbygning af dem, hvor der er brug for det.
Nogle gange betyder det, man må forlade mennesker, der ikke respekterer ens grænser. Men mange gange vil man blot opleve, man får sat sig i respekt ved at “sætte” sine grænser.
Når vi har usikkerhed om vores egne grænser, spiller det som regel ind i alle de forhold, vi indgår i: med en kæreste/partner, med en ven/kammerat, med kolleger/chefer på arbejdspladsen.
Det ser ud til, de fleste synes, det er værst, når de selv føler sig misbrugt.
ng