Tilbage

Mange har ønsket at andre ændrede – eller ville ændre sig. Samtidig ved vi godt, at vi også selv er andre. Når andre kommer og siger, vi skal forandre os, vil vi umiddelbart have en reaktion i retning af: “Det skal jeg nok selv bestemme!” eller: “Det skal du ikke afgøre!”
Hvad er det, der kan give os lyst til at forandre os eller til at indse, vi er nødt til det? Det er, når et andet menneske bliver tydeligt eller ærligt omkring, hvad det føler. Det kan både være ved at vise sin vrede og ved at vise, at det er ked af det – enten ved at gøre noget eller ved at sige noget eller begge dele. Bagefter står vi tilbage og tænker: “Jeg vidste ikke, det var noget, der gjorde ham/hende så vred eller ked af det!” Lige der opstår lysten til at forandre mig, fordi jeg ikke ønsker at være årsag til, den anden har det sådan.
Er det OK at blive tydelig?
Når vi ser på andre, vil de fleste synes det er OK og tænke: “Jeg kan godt forstå, det gør ham/hende vred eller ked af det”. Det gør ikke, vi synes dårligere om det menneske, der har været tydeligt – oftest tværtimod. Vi vil måske oven i købet sige, det menneske har sat sig i respekt – at vi nu kan respektere det mere. Når et menneske åbent står ved, det er ked af det, vil de fleste sige, det er modigt.
Kan jeg selv være tydelig?
Mange kan, men der er også mange, der har svært ved det. Det er ikke alle, der har fået lov at være tydelige fra starten af livet – og så kan det være svært at være tydelig eller være svært at komme i gang igen. Det kan nogle gange gøre, at der kommer noget gammel vrede med, når vi endelig forsøger at være tydelige – en vrede, som andre har svært ved at forstå, fordi den måske slet ikke passer med situationen lige nu. Det kan gøre, at vi bagefter står og synes, vi overreagerede – og andre synes det måske også.
Det er muligt at komme af med den gamle vrede, sådan at det bliver lettere at være tydelig og dermed at være sammen med andre mennesker.
Jeg siger nogle gange: “Du skal blive så tydelig, så den anden kan forstå, hvad det gør ved dig – eller hvordan du har det!”.
Er det altid nok?
Nogle gange er det ikke nok – og så kan det være nødvendigt at forlade et andet menneske eller nogle andre mennesker. Det kan være i familien, på en arbejdsplads e.a. Måske er det bare for en tid. Men jeg må gøre det, fordi jeg ikke lige nu kan opnå at blive respekteret.
Nogle gange er det også muligt at skabe forandring ved at blive tydelig omkring, hvor glad man er for noget!
ng

Tilbage