For nogle dage siden snakkede jeg med en mand, som ikke havde haft det godt i lang tid. Der havde dog for nylig været en god dag. Jeg spurgte ham, hvad der var gået lige forud for den gode dag. Jo, de foregående to dage lige før den gode dag, havde han haft rig lejlighed til at fortælle, hvordan han havde det. Der havde været nogen, som havde været parate til bare at lytte. De havde ikke blandet sig eller givet gode råd, bare været parate til at lytte.
Det, der ofte sker, når vi får “lov” til det, er at vi lige der, hvor vi sidder og fortæller, bliver klogere på, hvordan det er. Det kan være, man siger noget – tænker lidt – og så retter sig selv, fordi man nu kan se, hvordan det er helt præcis.
Man kan sammenligne det med at trække en skuffe ud, som det roder i. At nogen lytter – og jeg selv får lov at fortælle, kan sammenlignes med at lægge skuffens indhold ud på et stort bord. Hvor tingene i skuffen før lå og dækkede for hinanden, ligger de nu, så de alle kan ses på hver for sig. Hver for sig bliver de taget op og kigget på en gang til.
Engang valgte jeg at gemme tingen – eller også var der en anden, der sagde, jeg skulle – eller at det var en god idé at gemme den. Nu får jeg lejlighed til at se på dem på ny. Nogle af tingene kan jeg nu se aldrig skulle have været gemt. Andre kan jeg se, jeg ikke har brug for mere. I begge tilfælde skiller jeg mig af med dem.
De ting, som skal bevares, glæder jeg mig over, jeg har – og lægger dem ned i skuffen igen – i en ny orden. Måske finder jeg også ud af, der er noget nyt jeg gerne vil have. Eller at noget skal bevares lige nu, men gerne meget hurtigt skiftes ud.
Når det handler om at have det godt, er det ikke ting – men tanker om os selv og om andre det drejer sig om.
Det ser ud til, det er noget vigtigt, vi kan give hinanden ved blot at lytte.
Ligesom en indre oprydning kan føles god – kan man have en oplevelse af, at en ydre oprydning kan virke indad som en god fornemmelse.
ng