Vi siger nogle gange, vi gerne vil videre – og jeg tænker videre er at bevæge sig hen imod det, man længes efter eller drømmer om.
Nogle gange ved vi præcis, hvad vi længes efter – andre gange gør vi ikke. Uanset om vi ved, hvad vi længes efter, eller vi ikke gør, kan vi mærke længslen er der.
Mange oplever i det øjeblik, de begynder at arbejde målrettet med deres længsel, at det bliver tydeligt, hvad det næste skridt er for at nå det, de længes efter – eller at det bliver tydeligt, hvad længslen handler om. Det ser ud til, vi har brug for er hele tiden at gøre drømmene konkrete – at vi har brug for, det bliver tydeligt for os, hvordan vi opfylder dem.
En del af at arbejde målrettet kan være at fortælle til et andet menneske eller at skrive til sig selv.
Det er ofte der, hvor vi giver os i kast med en opgave, at de gode indfald eller de gode idéer kommer.
Nogle gange kan man ikke overskue alle skridt på vejen hen til opfyldelsen af en drøm. Det kan føre til, man stopper op og bliver usikker – og nogle gange så usikker, at man slet ikke kommer videre.
Hvad det er, der gør, at usikkerheden bliver så stor, er det nogle gange svært at regne ud. Nogle gange er der slet ikke noget at frygte – frygten er helt irrationel – den har ingen baggrund i virkeligheden. Andre gange kan vi se, vi muligvis vil miste meget, hvis vi fortsætter ufortøvet med at forfølge drømmen.
At miste oplever de fleste er ubehageligt, men ofte hører det med til at få noget, der er endnu bedre. Mange har det bare sådan, at de gerne vil se, hvad de får, inden de vil acceptere at miste noget af det, de har.
Ofte er det også sådan, at vi ikke kender det nye, før vi har fået det.
En sagde engang til mig: “Man bliver sulten, når man begynder at spise!” Hermed mente han, man kan blive glad for noget, man først ikke kendte. Man kan også sige, man ikke kender det nye, før man har smagt på det.
Så hvis det først er, når man smager på det nye, man ved, om man har “smag” for det, er det ikke med til at gøre det nemmere at beslutte sig.
Nogle gange kan vi tænke: Kunne der bare komme en og give mig et ordentligt skub. Mange af os oplever igennem livet at få skub fra andre. I mange tilfælde er reaktionen på at blive skubbet at blive vred – og når man så står med det nye – og er glad for det, kan vreden vende sig til taknemmelighed for det skub. Alligevel ser det ud til, de fleste hellere vil springe selv end blive skubbet.
En mulighed er også at få hjælp til at skubbe sig selv – hjælp til at se de næste skridt, til at begrænse eller fjerne frygten for at tage dem – og hjælp til at finde styrken til at tage dem.
ng