Udveksling af følelser

Det er vigtigt at have en generel opmærksomhed omkring evnen til at udveksle følelser.
Når et menneske har en oplevelse af at være uelsket, er det vigtigt at arbejde med frygten for at modtage kærlighed. Oplevelsen af at være uelsket har ofte sammenhæng med, hvordan udvekslingen af kærlighed har været i de første relationer, man har været i, i livet.
Enten var mor og far ikke i stand til at give kærlighed (fordi de ikke havde modtaget kærlighed) eller de var ikke i stand til at modtage kærlighed (fordi det for dem på forskellige måder havde være problemfyldt at tage imod kærlighed – fx kærlighed på betingelser fx krav om modydelse).
Det drejer sig om at være i stand til at udveksle. Ligesom det kan være utrolig dejligt at give noget, hvis det bliver taget imod og modtaget med glæde, kan det være meget ubehageligt, hvis det man ønsker at give ikke bliver taget imod.
Begyndelsen til igen at føle sig elsket, kan meget vel være ikke længere at frygte at modtage kærlighed. Dernæst er det måske også nødvendigt at arbejde med frygten for at give kærlighed.
Kærlighed er ikke kun ord og tid, men kan også være nærhed. Nærhed kan være et vigtigt og nødvendigt aspekt arbejde med, når det gælder sex og kærlighedsafhængige (kan også være det for alle andre).
Det kan være meget vigtigt at få adskilt omsorg eller nærhed og sex – og dermed se dem som to forskellige aspekter.
Sex og kærlighedsafhængige har ofte svært ved nærheden (den har engang været problematisk). I virkeligheden vil det ofte være den, de går efter (uden at vide det). Det er kærligheden, nærheden, omsorgen de er “sultne” på.
De får måske en lille flig i forbindelse med seksuelt samvær – men kan få meget mere.
Kombinationen af sex og nærhed kan være rigtig god – og nogle vil endda sige, det er det optimale. Det fordrer, man kan bevæge sig frit imellem sex og nærhed (at der også kan være sex og nærhed på samme tid) – og at man formår at være i nærheden – både ved at modtage og give.
ng