Vi skelner imellem frygt og angst. Frygt handler om noget, vi er bange for – og noget, det er rimeligt at være bange for, fordi de fleste vil vurdere, det er farligt – fx at gå over vejen. Den frygt kan umiddelbart håndteres ved at se sig for.
Angst handler også om frygt, men man ved bare ikke præcis hvad det er, man frygter. Man har bare den samme følelse, som når man er rigtig bange. Det følelsesmæssige ubehag, som er forbundet med angst indebærer i regelen også kropsligt ubehag fx spændinger i maven, hjertebanken eller at man sveder eller ryster.
Angst er når man ikke ved, hvorfor man er bange. Når man ikke ved præcis, hvad man er bange for – eller slet ikke kan sige, hvad det er, skyldes det, at det har noget at gøre med en eller flere oplevelser, som på det tidspunkt den/de blev oplevet var så svær/svære at opleve, at den/de blev lagt på “lager” et sted, hvor vi ikke umiddelbart kan se dem – i det ubevidste.
Vi kan dog stadig i forskellige situationer mærke de følelser, der var forbundet med oplevelsen/oplevelserne. Det er nok, at en situation blot minder en lille smule om noget, der er oplevet tidligere.
Angst kan også være en måde, vi får at vide, at vi lige nu lever på nogle måder – eller gør nogle ting, som ikke er i overensstemmelse med det, der egentlig er os.
De fleste har ladet sig påvirke af de tilgange til livet, der var repræsenteret i den familie, de voksede op i – og vi kan komme til i højere grad at leve i overensstemmelse med denne påvirkning end i overensstemmelse med os selv – eller vores jeg.
På den måde kan man forstå angsten som en god ven.
Kan jeg blive fri for angst?
Der findes forskellige angstdæmpende eller bedøvende stoffer. Nogle er legale fx øl. Nogle er forbudte: hash, heroin osv. Andre skal man have ordineret af sin læge. De er netop kun dæmpende og gør ikke noget grundlæggende ved angsten. Fælles for de angstdæmpende stoffer er, at de gør, man mærker angstens følelser mindre – men også at man mærker alle andre følelser mindre.
Det har omkostninger for os selv, men også for alle de mennesker vi er sammen med, hvis vi ikke kan mærke vores følelser. Det har det, fordi vi ikke er helt og fuldt til stede – og dermed ikke er i stand til at indgå i en god udveksling af følelser med andre.
Specielt er det omkostningsfuldt for vores børn. De har deres følelser, men mangler nogen, de kan lære af, hvordan de lever med deres følelser.
Hvis angst skal løses grundlæggende, ser det ud til at være nødvendigt at ændre de livsbegrænsende overbevisninger, der er dannet undervejs (ofte tidligt) i livet. Så længe der er overbevisninger, som tilskynder til at handle på måder, der ikke er i overensstemmelse med vores jeg, vil vi være i en eller anden grad af konstant alarmberedskab.
Det kan være nødvendigt at opdage, det er muligt at håndtere livet uden angsten for at slippe den. Det ser ud til angsten kan have den samme funktion som fysisk sygdom – som noget man kan beskytte sig bag.
Det ser ikke ud til, angstens alder har nogen betydning for, om det er muligt ikke længere at opleve den – men kun et spørgsmål om at forstå årsagen (der ser ud til altid at være ene eller flere) og ændre de aspekter, angsten forsøger at gøre opmærksom på.
Se evt. Fri ved at prikke
ng

Tilbage