Hvad er en depression – eller en forladthedsdepression?
Inden, man når til depressionen, vil der på forskellige tidspunkter have været oplevelser af at være ked af det – og stærkere og stærkere følelser af opgivelse. Man kan sige depression er udtryk for stærk opgivelse.
Depression indebærer at man mere eller mindre ofte er i en nedtrykt stemning og har svært ved at tage sig sammen til nogen ting. Man føler opgivelse, kan føle man er ubetydelig og kan føle sig forladt. Nogle har en fornemmelse af at synke ned i et sort hul.
Nedtrykt er det ord, der tidligere blev anvendt for den tilstand, vi nu kalder for depression. Når man er nedtrykt, er der noget, man er trykket ned af. Det, der trykker ned, må løftes af for at vende tilbage til sin grundtilstand – som er ro og glæde.
Når man er deprimeret, er der noget indeni, der er ked af det. Det viser sig oftest som det vigtigste at være det, man kan kalde det egentlige selv – eller jeget. Det er det egentlige selv – eller jeget, som har livsdrømmene om, hvad man gerne vil udrette.
Oplevelser i livet (ofte tidlige) kan have lært os, at det, vi gerne selv vil, ikke kan lade sig gøre. Det kan fx være, vi har lært, der er mennesker, der er vigtigere end os, som vi skal hjælpe med at opfylde deres drømme, eller at ting skal gøres på bestemte måder (som jeg ikke kan).
I det øjeblik, vi giver os til at arbejde for andres drømme (der kan dog også være mennesker, vi deler drømme med), forlader vi os selv – eller det egentlige jeg. Det sidder ensom og forladt tilbage – bliver først ked af det og siden deprimeret, fordi det ikke får lov at leve sin livsdrøm ud. Så en depression skulle egentlig hedde en forladthedsdepression. Det er en tilstand, det oftest er meget svært at bringe sig selv ud af – for man har endnu ikke tilegnet sig de redskaber, der skal til, for at sætte sig fri til at udfolde det, man egentlig er.
Ofte vil det være ens nærmeste, der lægger grunden til en depression. Det kan være, de selv har eller havde brug for hjælp og støtte til at opfylde deres egen livsdrøm. De kan også have – eller have haft brug for hjælp og støtte, fordi det heller ikke lykkedes for dem. De kan have – eller have haft en veludviklet pligtfølelse – eller meget faste meninger om, hvordan noget skal eller skulle gøres.
De oplevelser (det der trykker os ned), der har gjort, vi har forladt os selv, er det vigtigt at få hjælp til at bearbejde. En del af dette kan være at blive genforenet med sit egentlige selv – eller jeget. Undervejs finder man ud af, jeget ved, hvad det har brug for, hvis det skal have det godt.
Så det, der er afgørende, er at få tilføjet/tilegnet sig de redskaber, der gør det muligt at give jeget det, det har brug for. Man kan også sige, redskaberne anvendes til at løfte det af, der trykker ned.
Hvad er en livsdrøm? Livsdrømme er ofte noget jævnt og almindeligt – men kan også være meget vidtrækkende. Det er noget, som ved siden af at give noget til os selv på en eller anden måde også yder noget til fællesskabet/andre. Mennesker, som har levet drømmen ud, ser vi ofte op til. Vi har en fornemmelse af, de er kommet på “rette hylde”.
Vi kan også have nogle ting, som vi kun gør på deltid eller i fritiden, som har med livsdrømmen at gøre.
At nogen specielt oplever vinterdepression, kan have noget at gøre med, at det på nogle områder kan være svært at udrette noget om vinteren. Det kan også have at gøre med gamle oplevelser i forbindelse vinteren.
’Fri ved at prikke’ gør det utrolig enkelt at finde årsager – og at skabe varige løsninger – helt på egen hånd. Se Fri ved at prikke
ng

Tilbage