Overskrifter: I Hvad er traumer? I PTSD – forståelse af I
“Dårlige oplevelser er ikke noget, der sker for os. Vi tiltrækker dem, så vi kan lære af dem.”
Deepak Chopra
Denne sentens kan for nogle virke provokerende – og er da også kun udtryk for en synsmåde – at der måske er en mening med det, som sker.
En af mine kursister fra Han Herred (det stykke, der er nord for Limfjorden imellem Thy og Vendsyssel) fortalte, det ikke duede at kalde det for traumer der. Hun brugte i stedet udtrykket “træls oplevelser”.
Traumer er meget ubehagelige oplevelser.
Traumer kan være oplevet for nylig: overfald, voldtægt, røveri, naturkatastrofer, uheld, krig.
Det kan også være gamle traumer: vold eller psykisk vold fra forældre, søskende eller andre “nære”, incest, forskellige situationer, som ikke var mulige at håndtere tidligere i livet (det kan være som barn). Disse vil ofte være fortrængte til det ubevidste – hvilket betyder, det ikke er noget, vi umiddelbart husker. Alligevel kan en gammel oplevelse blande sig i vores liv i forbindelse med nye oplevelser, der minder om den tidligere oplevelse. Ikke ved at vi husker oplevelsen (det kan dog ske) – men ved, at vi mærker det eller de ubehag, der var forbundet med oplevelsen. Det kan være man sveder, ryster, får hovedpine, spændinger, smerte, kvalme m.m.
Når vi oplever, der er noget, der er svært at gøre, vil det som regel have forbindelse med et traume eller en træls oplevelse.
Med ’Fri ved at prikke’ er det blevet utrolig enkelt at bearbejde traumer – og at skabe varige løsninger. Se Fri ved at prikke
PTSD – Forståelse af
PTSD kan opfattes som et angstproblem. Angst ser ud til at være en måde, hvorpå vi bliver gjort opmærksom på, at vi tænker (med handling/mulig handling som konsekvens) på en måde/måder, som ikke er i overensstemmelse med det, der er vores jeg eller kerne.
PTSD opleves ofte meget stærkt fysisk i kroppen. Det ser ud til, det først og fremmest er vores tanker, der udløser eller skaber de stærke reaktioner i kroppen. Det ser ud til kroppen blot forsøger at fortælle, at der er nogle tanker (tanker leder til handlinger), man tænker, der ikke er gode for den.
Det, der skaber eller udløser vores tanker, er de overbevisninger, vi igennem livet har dannet om, hvordan man skal være menneske. Nogle har vi dannet i forbindelse med markante oplevelser. Andre har vi overtaget fra mennesker, vi lod få indflydelse på vores liv.
Så længe overbevisningerne er uændrede – og opleves skadelige – forsøger kroppen med stærkere og stærkere midler at gøre opmærksom på, at noget helst skal ændres.
Vores overbevisninger – og dermed vores tanker – er årsag til de valg, vi træffer – og skaber dermed vores liv. Det er også overbevisningerne, der har ledt til den/de oplevelse/oplevelser, man fornemmer, er det, der har udløst PTSD tilstanden.
Så længe overbevisningerne ikke ændres, er kroppen nødt til at blive ved med at gøre opmærksom på, at noget må ændres, fordi den ikke ønsker en gentagelse.
Jeg har over nu mere end 11 år udviklet et redskab, som kan anvendes til hurtigt både at afdække og varigt ændre overbevisninger – fuldstændigt på egen hånd (se evt. Fri ved at prikke).
Eksempler på overbevisninger, der kan være en del af personlighedsstrukturen, kan være:
Jeg er sikker på, jeg er nødt til at gøre det, andre siger jeg skal.
Jeg er sikker på, jeg er nødt til at gøre, som andre gør.
Jeg er sikker på, jeg skal svigte mig selv, før jeg svigter andre.
Jeg er sikker på, jeg er uskyldig, hvis jeg undlader at gøre noget.
Jeg er sikker på, jeg er nødt til at gøre som andre forventer.
Jeg er sikker på, jeg ikke kan leve uden et menneske, jeg har mistet.
Jeg er sikker på, jeg ikke kan passe på mig selv.
Jeg er sikker på, ingen kan vise mig, hvordan jeg kan passe på mig selv.
Jeg er sikker på, jeg altid skal have tillid til andre mennesker.
Jeg er sikker på, jeg er nødt til at gøre/udrette noget for at være elsket.
ng