Det handler om at have det godt – med sig selv – og med andre.
Når der opstår problemer i et samarbejde, handler det ofte om usikkerhed om egen formåen – eller usikkerhed om den andens eller de andres formåen.
Det er forskelligt, hvor meget vi har oplevet, der blev spurgt til hinanden i de familier, vi er vokset op i. Det gør, det for nogle falder let at spørge de andre – og for andre er det meget svært.
Når vi ikke spørger de andre, hvordan det forholder sig hos ham eller hende, gætter vi i stedet på, hvordan det – og alle ved, man både kan gætte rigtigt og forkert.
Jeg siger ikke det er let – og samtidig er det enkelt!
Hvis jeg siger højt, at jeg føler mig usikker nu, kan den anden spørge: “Hvad tror du, det er, der gør, du føler dig usikker nu?” Eller: “Lige nu bliver jeg usikker på, om du kan det, vi er i gang med lige nu!” Så kan den anden svare: “Det er jeg ikke!” – eller “Det er jeg også!” I det sidste tilfælde kan det åbne op for at finde ud af, hvad der skal til for at komme til at føle sig sikker.
Mange af os har lært, det er vigtigt at kunne alt – og helst med det samme. Samtidig kommer vi på kurser netop for at lære. Mange af os har lært, vi ikke må lave fejl – og samtidig ved vi godt, vi lærer ved at lave fejl.
Det er oftest det, vi engang har lært, der bevirker, vi har det svært i et samarbejde.
Vi kan ikke kræve, andre skal samarbejde på den måde, vi engang har lært. Det er lidt ligesom når man skal spille Ludo med nogen, man ikke har spillet sammen med før. Så er man nødt til at blive enige om, hvilke regler, der skal gælde lige nu. Dem, der har erfaringer med parforhold, kan sikkert huske første gang, de skulle holde jul sammen.
Når vi får problemer i et samarbejde, er det fordi, vi bliver ramt i vores følelser.
Hvis vi bare kunne nøjes med at reagere med vores forstand eller fornuft, ville problemerne aldrig blive særlig store. Vi er bare i langt højere grad følelsesmennesker end forstandsmennesker – ikke bare, når vi er sammen med andre, men også når vi er alene.
Vi kan både blive ramt af noget andre siger og noget, de gør.
Hvis man bare kunne reagere med forstanden, kunne man måske sige: “Når du gør sådan eller siger sådan, føler jeg mig usikker og utilstrækkelig – og derfor kunne det betyde noget positivt for mig, hvis du ville gøre noget andet.” Allerbedst er det, hvis man kan sige præcist, hvad man gerne vil ha’.
Hvis vi er klare og tydelige omkring, hvad vi gerne vil have – bliver det let for andre at tage stilling til, om det er noget han, hun eller De vil gi’ eller ikke gi’.
Mange kommer i stedet i deres følelser – og kan ikke få sagt eller gjort noget – eller reagerer måske med et vredt udbrud – som den eller de andre så føler sig angrebet af.
Samtidig med, at vi er følelsesmennesker, kan vi godt blive bedre til at sætte ord på vores følelser eller at give vores følelser navne. Igen betyder det noget, hvad vi har oplevet indtil nu – eller hvor meget, vi har gjort erfaringer med at tale om vores følelser.
Jo mere tryghed, der kan komme ind i samværet eller samspillet – jo større er chancen for, at man formår at blive i sin forstand eller fornuft.
Alle ønsker at yde deres bedste!
Jeg får aldrig en større gave, end at du tager imod min gave, og at jeg oplever du værdsætter den. Her er gaven det, vi yder på vores arbejde.
Alle mennesker har brug for at blive anerkendt for det, de er og hvad de giver til andre.
Man kan også sige, vi har brug for, at andre tager imod vores gave – vores arbejdsindsats – og værdsætter den.
Det betyder, alle kan have opmærksomhed omkring at anerkende andre. Det kan både være ved noget man siger og noget man gør fx: et smil, et klap på skulderen eller at man lige giver en hånd med.
Noget, der også er vigtigt at huske, er, hvad ledelsen kan udrette. I familien er forældrene eksempler for børnene. På en arbejdsplads er lederne eksempler for de ansatte. Det betyder, det kan være en god idé at se på, om lederne har den kompetence, man ønsker hos de ansatte. Her tænker jeg ikke på den faglige – men den menneskelige.
Fordi vi i så høj grad er følelsesmennesker – får vi let nedsat vores ydelyst eller ydeevne.
Det betyder omvendt også, at vi kan sætte mange ressourcer eller kræfter fri ved at blive gode til at være sammen.
Se evt. Fri ved at prikke
ng