Stress – forståelse
Stress ser ud til at være resultatet af noget, man gør for meget – eller mere end man kan holde til (ikke passer med den, man egentlig er).
Mange oplever at føle stress. I begyndelsen kan det bare være som hovedpine lidt for ofte. Senere kan det være fx ufrivillige bevægelser af det ene eller begge øjenbryn – for måske at ende med en næsten konstant svien i maven – og mavesår.
Langtidsvirkningen af for meget stresshormon i blodet kan også fremkalde blodpropper – i værste fald i hjerte eller hjerne.
Man kan også opleve stress ved, at man ikke husker så godt som før, at man ikke kan overskue så meget som tidligere – eller at man bare føler sig meget træt.
Under alle omstændigheder vil man have fået forskellige kropslige signaler, inden man når til den egentlige stresstilstand.
Kropslige signaler kan man forholde sig til på to måder: man kan sige “hold op!” – den smerte vil jeg ikke have, eller man kan tænke sin krop som sin nærmeste ven – og behandle den som en ven.
Her tænker jeg på en ven, som man respekterer højt, tager alvorligt og lytter til.
Når man begynder at lytte til sin krop – eller lige pludselig gerne vil begynde at lytte, kan det være ligesom en ven, der ikke er blevet lyttet til et stykke tid. Han eller hun tøver lidt, går forsigtigt frem, for vil du lytte nu, når du ikke har villet tidligere.
I mange tilfælde kan arbejde blive noget, der har den samme funktion, som et stof har for et menneske, der er afhængigt. Man kan derfor have meget stor fornægtelse i forhold til at se arbejde som et problem – og det kan derfor være fuldstændig afgørende, at nogen sætter en “stolen for døren”, inden alvorlig sygdom gør det.
For ikke længere at mærke stress, må man gøre noget andet end man plejer at gøre (eller har gjort et stykke tid).
Vi skal have gode grunde, for at begynde at gøre noget andet. At tale med sin krop, høre hvor belastet den er og af hvad, er for mange tilstrækkeligt gode grunde til at gøre noget andet. Når jeg er parat til at gøre noget andet, har kroppen som regel også et bud på, hvad jeg kan gøre anderledes.
Det, der ser ud til at være det allermest afgørende for, hvordan vi tænker, føler og handler er de livsbegrænsende overbevisninger, vi lever efter. Specielt i forhold til stress, ser det ud til at være meget afgørende at ændre de livsbegrænsende overbevisninger, der har kunnet drive en ud over sine egne grænser (ofte langt ud over) – sådan at det bliver let at stoppe op.
Indtil man får ændret de livsbegrænsende overbevisninger, der baggrunden for at udvikle stress, vil man være i en eller anden grad af alarmtilstand.
Der kan være brug for hjælp til at komme i gang med at tale med kroppen. En kinesiolog eller en psykoterapeut kan være gode hjælpere i forhold til det.
Fri ved at prikke kan være en optimal løsning, da det ofte er en hurtig vej i forhold til at komme i gang med at arbejde – og leve – i overensstemmelse med sig selv.
Se evt. Fri ved at prikke
ng

Tilbage