Der er mange, der har prøvet at tabe sig – og tage på igen. Man kan sige, de derved er gået fra “normalvægt” til en lavere vægt – for at ende på “normalvægt”. “Normalvægten” er den, der passer til kroppen og sindet lige nu.
Det ser ud til kroppen beskytter sig – og dermed os – ved at lade ydersiden vokse. Den beskytter sig imod psykiske påvirkninger eller fordi, der ikke kommer tilstrækkelig psykisk påvirkning/næring.
Forudsætningen for, at vi kan vokse, er, at vi spiser eller drikker. Det ser ud til vores forhold til mad grundlægges meget tidligt. Vi bliver tidligt i livet enten ammet eller får flaske. Ud over at vi skal tage fysisk næring (mælk) til os, har vi også brug for psykisk næring. Vi har brug for at føle os betydningsfulde eller elskede af vores nærmeste. Det kræver, vi kan mærke, de er sammen med os – er nærværende og opmærksomme.
Det er ikke altid forældre er opmærksomme på den psykiske næring. Konsekvensen for barnet er, at det ikke føler sig mæt – uanset hvor meget, det får at spise.
Når forældre ikke har opmærksomhed omkring den psykiske næring, er det fordi, de ikke har lært det. Når de ikke har lært det, er det som regel fordi, de ikke har lært det af deres forældre – eller at deres forældre ikke har været i stand til at give psykisk næring, fordi ….
Det er ikke kun i den første del af livet, vi har brug for psykisk nærende måltider – det har vi hele livet.
Måltidet kan være det sted eller tidspunkt, hvor man er helt sikker på, nogen vil lytte og hjælpe med at forstå det, man har oplevet i løbet af dagen. Fælles måltider bliver i mange familier forstyrret – eller er der stort set ikke.
Den psykiske næring kan selvfølgelig gives og modtages på andre tidspunkter – men det sker ofte heller ikke. Forældrene synes, der er så meget, der skal nås – eller så meget, de skal.
Løsningen på den manglende mæthedsfornemmelse bliver i mange tilfælde at spise. Det fjerner ikke den manglende fornemmelse – men gør den alligevel en lille smule mindre.
Nogle finder ud af, de er andre ting, der kan nedbringe ubehaget ved en manglende mæthedsfornemmelse: sukker/slik/chokolade, øl/vin/alkohol, hash/narkotika, tobak, sex, arbejde, nervepiller osv. Vi vælger som regel det stof, der virker bedst – eller det stof, vi har lettest adgang til.
Det ser ud til, det vigtigste er at kunne føle mæthed, når man ønsker vægttab.
En del af løsningen vil også være at “se” på andre ting, som kan give et ubehag, der minder om den manglende mæthedsfornemmelse.
Meget peger på, at der er en stærk sammenhæng imellem, hvor truet man føler sig på sin eksistens – og hvordan kroppen reagerer. I dag er den direkte fysiske trussel i de fleste tilfælde ikke markant (de fleste har adgang til mad). Tidligere var strategien at spise godt inden vinteren – for at komme igennem den (på samme måde som dyrene). Derimod kan den psykiske trussel være meget markant – afhængigt ex af, hvor man befinder sig i et hierarki – og dermed opfatter sine egne muligheder for at påvirke egen livssituation. Det ser ud til psykiske trusler er endnu vigtigere end fysiske.
Problemet for de fleste er, at det i meget høj grad er ubevidst styret.
’Fri ved at prikke’ gør det utrolig enkelt at finde årsager (også ubevidste) – og at skabe varige løsninger.
Se Fri ved at prikke

Tilbage